“Jeg har godt nok været depri i dag”.
Dette er et udtryk vi nogle gange kan komme til at bruge i flæng. Det, vi ofte mener, er, at vi har følt os i en eller anden grad nedtrykte. Det er ikke det samme. Nedtrykthed er et ud af flere kernesymptomer på depression. Vi kender alle til at være nedtrykte, men vi kender ikke alle til at være deprimerede.
De fleste af os kan på en dårlig dag stadig glæde os til ting, have lyst til at kramme vores børn, vi ved fortsat instinktivt at deres liv ikke ville være bedre, hvis vi ikke var her, vi er ikke gennemsyrede af skam og skyld, fanget i en altoverskyggende ensomhedsfølelse (selvom alle vores nærmeste er omkring os), og vi får ikke trang til at ende vores pinsler ved at tage vores eget liv.
Sådan kan man til gengæld have det, når man er klinisk deprimeret. Og så er det i øvrigt ikke en udtømt liste.
Og ps. Vi kan også sagtens være deprimerede uden at have alle de ovenstående symptomer, eller ved kun at have dem i mildere grad. Med andre ord: det er ikke så simpelt.
Fødselsdepression adskiller sig fra øvrige depressive tilstande ved at være en depression opstået i forbindelse med (men ikke nødvendigvis på baggrund af) en fødsel. Faktisk tyder det på, at de fleste tilfælde allerede er undervejs i graviditeten.
Og har man kendt til depression før, er der større risiko for at blive ramt igen.
Det rammer rundt regnet 10 % af alle nybagte mødre, tæt fulgt af cirka 7% af de nybagte fædre.
Manglende støtte, forventningspres, overvældende ansvarsfølelse, andres kritiske kommentarer, isolation, træthed, usikkerhed og manglende kærlig omsorg er bare nogle af de stressorer, der kan ramme os.
En ting, mange med fødselsdepression selv sætter ord på, som noget af det mest pinefulde, er den ulidelige kamp, det er at komme igennem dagen. At vågne op hver dag under en mørk, sort sky, der virker til aldrig at lette, mens tiden snegler sig afsted (dette er håbløshedsfølelsen, der ofte medfølger). Allerværst er det, at ingen umiddelbart kan se smerten, og relatere sig til den, som hvis vi havde været ude for en ulykke og brækket begge arme. I så fald skulle de sympatiserende besøgende nok stå i kø med medfølende ord, blomster og chokolade, og ikke mindst tilbyde en hjælpende hånd.
En fødselsdepression har det yderligere element, at der er et lille barn i nærheden, der har brug for den voksne, der har det skidt og den nybagte forælder har brug for at den naturlige tilknytningsproces, der går i gang, ikke bliver slået ud af kurs.
Det barn har brug for at have forældre i trivsel, så den trygge tilknytning mellem forælder-barn kan udvikle sig. Har mor eller far det skidt, kan baby og båndet til baby blive påvirket.
Det er ikke det samme, som at det helt sikkert bliver det – den slags generaliseringer er håbløst ubehjælpsomme. Tanken om, at vi uforvarende kan være skyld i, at denne proces forplumres, kan få de fleste nybagte forældre til først at få det skidt!
Her er det vigtigt at vide, at tilknytning er noget der sker over tid, og at den anden forælder i høj grad kan kompensere for en depressiv partner ved at tage mere over, og i øvrigt, at børn har en vis modstandsdygtighed.
Ja, den første kontakt mellem forælder-barn er vigtig, den er et fundament at bygge på, men der er andre veje til at sikre sig en god tilknytning, selvom vi har haft en svær start.
Det vigtigste er, at tilstanden bliver opdaget, og at der bliver taget hånd om den, så vi kan komme bedst muligt ud på den anden side med den fornødne hjælp og støtte.
At forældre på trods af depression fortsat tager sig af deres små børn, er imponerende og fortjener den dybeste respekt, det er hårdt arbejde!
Det er vigtigt at understrege, at en fødselsdepression vil lette. Du er ikke fanget i fortvivlelsen for evigt. Der vil komme en dag, hvor du igen kan nyde ting i livet, har mere energi og du grundlæggende vil have det helt anderledes.
Men det er værd at huske på, at vi som mennesker livet igennem har brug for støtte, opmuntring, kærlig omsorg og medfølelse, for at vi kan trives og komme igennem svære perioder i livet – som vi alle vil opleve før eller siden – så vi ikke efterlades i nedbrydende psykiske tilstande, der kunne være undgået.
Findes der noget mellem en normaltilstand og fødselsdepression? I høj grad! Og ps. Faktisk er det midt i mellem ofte en normaltilstand. Men der er faktisk nogen, der har sat sig for at forske i netop denne tilstand, som kaldes matrescene.
Får du nogensinde tanker om at skade dig selv eller andre, så skal du søge hjælp med det samme. Psykiatrisk akutmodtagelse er åben for fysiske og telefoniske henvendelser døgnet rundt.
