Efterfødselsreaktioner

Det skal du vide om PTSD efter fødsel

Specialpsykolog, Anne Aagaard Seeberg

Traumatiske fødselsforløb dækker over mange forskellige problemstillinger, og kan derfor ikke uden videre beskrives under ét. Det, der er fælles, er, at de udløser psykologiske skader opstået på baggrund af traumatiske oplevelser.

Det er en kombination af mange forskellige faktorer, der afgør, hvorvidt vi hver især oplever en hændelse som traumatisk. Det er derfor ikke altid sammenhængende med en forfærdelig fødselsoplevelse, men nok så meget om den psykologiske tilstand fødslen har efterladt os i.

Komplikationer og hændelser under fødslen, der potentielt set kan være traumatiske bør altid medføre ekstra opmærksomhed på den nybagte mors psykiske velbefindende efter fødslen og dertilhørende støtte og hjælp.

Tidligere traumatiske oplevelser i kvindens liv kan også være årsagen til, at fødslen opleves traumatisk. Her er det en god ide, hvis den pågældende – om muligt – på forhånd forbereder sig på fødslen og de mulige følelser, der kan dukke op.

Desværre er der heller ikke altid en god sammenhæng mellem hvordan fagprofessionelle opfatter et fødselsforløb og hvordan fødslen opleves af den pågældende fødende og/eller pårørende.
Derfor sker det, at det ikke er fødslen, der forårsager et traume, men en mangelfuld eller hensynsløs kommunikation fra de professionelle under eller efter fødslen, der har den største betydning for, at fødslen oplevedes traumatisk.

Traumeforskningen peger på de tre ovenstående faktorer, som betydningsfulde for hvorvidt vi udvikler traumereaktioner. Kogt ned drejer det sig om:

1) selve traumet (at fødslen har et traumatisk indhold, f.eks. dødfødsel, alvorlige komplikationer, udsættelse for medicinske indgreb uden informeret samtykke, etc.),
2) personen, der udsættes for traumet (er der tidligere historik med traumer og/eller psykisk lidelse), og
3) den støtte, som den traumatiserede person får eller ikke får (fra personalet ved fødslen, pårørende eller andre vigtige personer).

Hvilke symptomer der kan opstå efter et traumatisk fødselsforløb samt sværhedsgraden og varigheden af symptomerne kan variere.

Symptomer på PTSD kan være mange, her kommer en ikke udtømt liste:

Søvnbesvær og mareridt, øget irritabilitet, fornemmelse af konstant at være på vagt, tendens til at fare sammen, hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder, undgåelsesadfærd knyttet til minder om traumet, påtrængende erindringer og flashbacks, depression, forandringer i personligheden, kropslige symptomer, dissociative forstyrrelser og hallucinationer.

Akut stresssyndrom vil ofte forsvinde af sig selv igen, hvis der er et støttende og omsorgsfuldt miljø omkring den nybagte mor, hvorimod fødselsrelateret PTSD (Posttraumatisk Stress Syndrom) ofte kræver psykoterapeutisk traumebehandling for at komme de invaliderende symptomer til livs, og for at undgå at tilstanden bliver kronisk.

Lidt nyttig viden om forskellen på depression og PTSD

En fødselsdepression og fødselsrelateret PTSD er ikke det samme.
Men ca. 50% af dem, der udvikler fødselsrelateret PTSD har også en fødselsdepression. Derfor kan symptomerne på PTSD af og til blive overset. Det er problematisk, for fødselsrelateret PTSD er en alvorlig psykisk lidelse, der kræver rettidig omhu og (evidensbaseret) traumebehandling. En afgørende forskel på de to psykiske lidelser er de påtrængende, pinefulde flashbacks, der kan opleves ved fødselsrelateret PTSD. Ubehandlet PTSD påvirker ofte vores sociale liv i negativ retning og kan føre til høj grad af isolation. Det har store konsekvenser for de fleste.

Vær opmærksom på, at fødselsrelateret PTSD ikke er en diagnose, der kan stilles umiddelbart i forlængelse af den traumatiske begivenhed. Symptomer på PTSD skal have været til stede minimum en måned.

Hvordan arbejder jeg med klienter med PTSD i min praksis?

Jeg har de seneste ti år arbejdet med traumebehandling af mennesker med forskellige typer af traumer og af forskellige sværhedsgrader.
I dag er jeg efteruddannet i EMDR- (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) behandling.
EMDR-behandling er en evidensbaseret terapiform, godkendt af WHO som behandlingsmetode til behandling af PTSD. Terapiens formål er at få bearbejdet den måde traumet påvirker os på i dag, så vi igen kan få en dagligdag, der ikke er præget af invaliderende symptomer.

I den indledende samtale vil vi undersøge, hvorvidt EMDR- behandling er relevant for dig og din problemstilling. Ofte er der brug for en kombinationsbehandling, der både har fokus på traumebearbejdning og på de depressive symptomer, eller angstsymptomer, der er kommet oveni.
Derfor vil den terapeutiske indsats altid blive skræddersyet, så den passer til dig og din situation.

Hvad kan du selv gøre?

Der kan ikke atypisk gå uger eller endda måneder før det er tydeligt, at der er tale om PTSD. Det ville være hjælpsomt, hvis der ved kvindens 8 ugers undersøgelse hos egen læge blev lavet en screening for PTSD, eller som minimum spurgt mere specifikt ind til, hvorvidt der kunne være brug for yderligere udredning for PTSD. Har du selv en anelse om, at der er noget galt, så opsøg hjælp, så det kan blive undersøgt og du kan få adresseret problemet.

Hvordan er rammen omkring traumebehandling ved Fødselspsykologen?

Traumebehandling er indledningsvist af 80 minutters varighed, sidenhen kan sessionerne ofte kortes ned til 50 minutter.
Jeg vil råde dig til ikke at have yderligere planlagte aktiviteter på programmet efterfølgende, da det er et krævende arbejde, der fordrer ro og hvile efterfølgende.

OBS! Traumebehandling kan kun udføres, hvis dine livsbetingelser er gode nok til at sikre, at du kan arbejde trygt med traumet. Det er eksempelvis ikke muligt at bearbejde en overgrebsproblematik, der stadig er pågående, ganske enkelt fordi den fysiske og psykologiske sikkerhed ikke er til stede.

Har du akut brug for hjælp, bør du altid kontakte egen læge, psykiatrisk akutmodtagelse eller din psykolog.

Vil du læse mere?

Skal vi tale sammen?
Skriv til mig

Nogle gange befinder vi os der i livet, hvor vi har brug for psykologisk førstehjælp.

Der kan være livsbegivenheder, der udløser akut behov for hjælp, overgange til forskellige faser i løbet af livet, der bliver svære, eller tidligere oplevelser i livet, der bliver ved med at påvirke vores livsførelse negativt. Hvad end problemstillingen er, skaber vi lettere forandring, når vi ikke er alene om opgaven.